Home / Frokostordning / Frokostfirmaet og Madbutler udfordrer branchen – hvem tager fødevaresikkerhed seriøst?

Frokostfirmaet og Madbutler udfordrer branchen – hvem tager fødevaresikkerhed seriøst?

Fødevarestyrelsen

I en tid, hvor fødevaresikkerhed er vigtigere end nogensinde, skiller Frokostfirmaet og Madbutler sig ud som frontløbere i frokostbranchen. Som nogle af de få platformsvirksomheder i sektoren er vi registreret hos Fødevarestyrelsen og arbejder aktivt med risikoanalyser, egenkontrol og skarpe tilbagetrækningsprocedurer. Dette er vores garanti for, at kunderne altid kan stole på kvaliteten og sikkerheden i de frokostordninger, vi leverer.

Udfordringen: Konkurrenceforvridning i frokostbranchen

Men der er et problem. Vores tre primære konkurrenter, der driver identiske forretningsmodeller, er ikke registreret hos Fødevarestyrelsen. Det betyder, at de undgår de krav, der skal beskytte forbrugerne og sikre ensartet konkurrence. Dette skaber ikke kun en skævvridning i markedet, men også en risiko for, at fødevaresikkerheden bliver tilsidesat.

Det er urimeligt, at nogle virksomheder kan operere uden at tage ansvar for fødevaresikkerhed, mens vi og andre ansvarlige aktører bruger ressourcer på at sikre, at alt er i orden. Det underminerer ikke kun kundernes tillid, men skader også hele branchens omdømme,” siger Simon Bowall, Direktør fra Frokostfirmaet.

Hvad indebærer fødevaresikkerhed?

Hos Frokostfirmaet og Madbutler er fødevaresikkerhed ikke bare et buzzword. Det er en del
af vores kernearbejde:

  • Tilbagetrækningsprocedurer: Hurtig og effektiv handling, hvis der opdages fejl i produkter, sikrer vores kunders sundhed og tryghed.
  • Risikoanalyser: Vi forudser og minimerer risici som bakterier, allergener og fremmedlegemer.
  • Egenkontrol: Systematisk overvågning af hygiejne, temperaturer og kvalitetskrav. En opfordring til myndighederne.

Vi opfordrer Fødevarestyrelsen og relevante myndigheder til at intensivere kontrollen med virksomheder, der undgår registrering. Reglerne skal være ens for alle, så ansvarlige virksomheder ikke straffes for at følge loven, mens andre tager genveje.

Om Frokostfirmaet og Madbutler

Frokostfirmaet og Madbutler leverer frokostløsninger til virksomheder over hele landet. Vi er stolte af vores dedikation til kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed. Vores mål er at sætte standarden for, hvad kunderne kan forvente i en moderne frokostordning.