I vores fortsatte bestræbelser på at reducere CO2 udledningen af en frokostordning, er vi meget stolte over at kunne introducere et nyt, banebrydende værktøj i vores platform – ESG-målinger. Dette værktøj er et resultat af vores løbende bestræbelser på at innovere og forbedre ESG-Måling af Frokostordningen. Med dette nye tiltag kan vores kunder nu måle mængden af CO2, deres frokostordning udleder, samt den mængde CO2 de formår at minimere gennem kuvertreduktioner og andre tiltag.
Dette er en gratis feature, som vores kunder kan tilgå direkte fra deres dashboard. Vi ved, at bæredygtighed er et vigtigt fokus for mange af vores kunder. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde denne nye funktion, der giver dem mulighed for at forstå og styre deres miljømæssige fodaftryk mere effektivt.
Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), står madspild for omkring 8% af de globale drivhusgasudledninger. Det betyder, at hvis madspild var et land, ville det være verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser. På den baggrund tager vi endnu et skridt fremad i vores mission om at bekæmpe madspild og skabe en mere bæredygtig fremtid.
ESG Målinger og Rapportering på Frokostordningen
“Ved at introducere disse ESG-målinger, tilbyder vi vores kunder en konkret løsning til at håndtere og reducere denne betydelige kilde til CO2-udledning. Vi er glade for at kunne dele denne innovation med vores kunder, og vi ser frem til at fortsætte vores arbejde for at levere de mest bæredygtige og velsmagende frokostløsninger på markedet.” – Simon Bowall, CEO.
For at kunne tilbyde disse ESG-målinger, har vi udviklet en avanceret algoritme, der detaljeret kigger på CO2-udledning fra forskellige aspekter af frokostordningen. Denne algoritme tager højde for en bred vifte af faktorer, fra de enkelte madkomponenter som varme retter, salater, brød, kage og ost, til processer som transport, produktion og indpakning.
Vores model inkluderer også en usikkerhedsvariabel, der overestimerer med en given procent for at sikre, at vi altid er på den sikre side i vores bestræbelser på at minimere vores kunders CO2-udledning.
For de virksomheder, der ønsker at gøre endnu mere, tilbyder vi også yderligere tiltag. For eksempel, vores Foodop-løsning, hvor maden vejes og reguleres i køkkenet (læs mere her). Med vores EatCO2-program, kan virksomheder kompensere for den CO2, der udledes for bare 1,88 kr. pr. kuvert. Vi tilbyder også løsningen Daka Refood, hvor man kan få opstillet skraldespande, så bio-affald kan sorteres og bruges til biobrandsel eller fosforvenlig materiale til landbrug.
Denne form for nøjagtig og detaljeret måling kan bidrage til at styrke virksomheders ESG-rapportering og kan bruges som et effektivt værktøj til at dokumentere og arbejde mere struktureret med bæredygtige tiltag. Hvis du er interesseret i at gøre brug af denne nye feature, eller hvis du har brug for hjælp til at implementere mere bæredygtige frokostløsninger, er du altid velkommen til at kontakte os her. Vi står klar til at hjælpe.