1. Forside
    2. Frokostordning
    3. Prøvesmagning

    Smag maden, før I beslutter jer

    En menuplan siger meget lidt. To køkkener kan skrive den samme ret og levere to helt forskellige ting. Derfor er smagsprøver den del af beslutningen der er sværest at springe over — og den I kan få hos os, før I skriver under på noget.

    Sådan foregår det

    1. Vi finder kandidaterne

    I fortæller hvor mange I er, hvor I sidder og hvad I gerne vil have. Vi peger på de køkkener der kører til jer og passer til behovet.

    2. Maden kommer til jer

    Smagsprøver leveres på kontoret — i den situation maden skal spises i. Ikke i et showroom.

    3. Medarbejderne smager

    Lad flere end beslutningstageren smage. Det er dem der skal spise den hver dag, og det er dem der siger til, hvis noget ikke fungerer.

    4. Prøveperiode uden binding

    Er I i tvivl efter smagsprøverne, kan I starte med en prøveperiode uden binding og se hvordan det fungerer i en rigtig arbejdsuge.

    Hvad I skal være opmærksomme på, når I smager

    Det er let at blive imponeret over en enkelt god ret. Det der afgør en frokostordning er, om den holder i uge otte.

    • Er der nok grønt — eller er det pynt?
    • Hvordan smager maden, når den har stået tyve minutter? Sådan spises den i praksis
    • Er portionen stor nok til dem hos jer der har det mest fysiske arbejde?
    • Er der noget til dem med særlige kostvaner — og er det en rigtig ret, ikke en rest?
    • Ville I kunne spise det her tre gange om ugen i tre måneder?

    Bed om at se en menuplan for en hel måned

    Smagsprøver viser kvaliteten. En månedsplan viser variationen — og det er variation der afgør, om ordningen bliver skiftet ud efter et halvt år.

    Se efter, hvor ofte de samme retter går igen, og om der er sæsonvariation. Er alt det samme i januar og juni, er det et signal.

    Ofte stillede spørgsmål

    Koster det noget at få smagsprøver?
    Kontakt os, så aftaler vi det konkret. Omfanget afhænger af hvor mange køkkener I vil smage fra, og hvor mange I er.
    Kan vi prøve flere køkkener?
    Ja, og det anbefaler vi. Det er netop fordelen ved at gå gennem os frem for at kontakte ét køkken — I kan sammenligne på smagen, ikke på beskrivelsen.
    Hvad er en prøveperiode?
    En periode hvor I kører ordningen i praksis uden binding, så I kan se hvordan den fungerer i en rigtig arbejdsuge, før I beslutter jer.
    Hvad hvis maden ikke falder i vores smag?
    Så prøver vi et andet køkken. Vi har over 50, og der er ingen binding på selve køkkenskiftet — hverken før eller efter I er blevet kunder.

    Skal vi sende noget mad forbi?

    Fortæl os hvor mange I er, og hvad I gerne vil smage. Så arrangerer vi prøvesmagning fra de køkkener der giver mening for jer.

    4x Børsen Gazellevinder

    Anerkendt for vedvarende vækst og innovation

    • Børsen Gazelle 20162016
    • Børsen Gazelle 20172017
    • Børsen Gazelle 20232023
    • Børsen Gazelle 20242024