- Forside
- Frokostordning
- Kostpolitik
Kostpolitik på arbejdspladsen
En kostpolitik er kort sagt et svar på, hvad arbejdspladsen serverer og hvorfor. Den er nyttig når der skal træffes valg — og den bliver ubrugelig i det øjeblik den læses som en holdning til, hvad den enkelte bør spise.
Hvad en kostpolitik er god til
Den løser en konkret ting: at nogen skal træffe valg på alles vegne, og at de valg ellers bliver truffet tilfældigt af den der bestiller.
- Hvor meget grønt skal der være, og hvor ofte er der kød?
- Hvad serveres der til møder — og hvornår er der kage?
- Hvordan tages der hensyn til allergier og kostformer?
- Hvad gør vi ved madspild?
- Hvem beslutter, når der skal vælges et nyt køkken?
Den hyppigste fejl
En kostpolitik der handler om medarbejdernes vaner frem for arbejdspladsens indkøb, går galt. Folk vil ikke opdrages i frokostpausen, og det er heller ikke arbejdsgiverens rolle.
Skriv den derfor som en indkøbs- og serveringspolitik: hvad vi tilbyder, ikke hvad I bør vælge. Så er der også fri bane til den der har en burger med hjemmefra om fredagen.
Sådan kommer I i gang
1. Spørg først
Hvad savner folk faktisk? Mere grønt, større portioner, flere varme retter, bedre hensyn til allergikere. Svaret er sjældent det man tror.
2. Vælg få principper
Tre til fem punkter der kan huskes. En kostpolitik på fire sider bliver ikke læst og ikke fulgt.
3. Skriv hvad det betyder i praksis
„Mere grønt“ er ikke et princip. „Der er altid en grøn hovedret“ er.
4. Tag den op igen
Sæt en dato et halvt år frem. En kostpolitik der aldrig revideres, er en der ikke bliver brugt.
Skabelon I kan tage udgangspunkt i
Formål: Denne politik beskriver, hvad [virksomhed] serverer til frokost og møder, og hvorfor. Den er en indkøbspolitik, ikke en anbefaling til den enkelte.
Princip 1: Der er altid en grøn hovedret, som alle kan spise.
Princip 2: Særlige kostvaner og allergier imødekommes med en tilsvarende ret — ikke med en rest.
Princip 3: Vi bestiller efter det faktiske fremmøde og justerer dagligt for at undgå madspild.
Princip 4: Til møder serveres [ ... ]. Kage er til [ ... ].
Ansvar: [rolle] beslutter menu og leverandør efter dialog med [udvalg/medarbejdere]. Politikken tages op igen [dato].
Ofte stillede spørgsmål
- Skal vi overhovedet have en kostpolitik?
- Ikke nødvendigvis. Er I få og enige, kan det være unødigt bureaukrati. Er I mange, eller er der ofte diskussion om hvad der bestilles, gør den beslutningerne lettere og mindre personlige.
- Hvor lang bør den være?
- En side. Tre til fem principper der kan huskes, plus hvem der beslutter hvad. Længere end det bliver den ikke læst.
- Skal medarbejderne inddrages?
- Ja, ellers bliver den ikke fulgt. Spørg hvad folk savner, før I skriver noget — svaret er sjældent det ledelsen forventer.
- Kan I hjælpe med at udfylde den?
- Vi kan fortælle hvad der er muligt hos køkkenerne, så principperne bliver realistiske. Selve politikken er jeres.
Skal vi finde den rigtige løsning til jer?
Fortæl os hvor mange I er, og hvor I sidder. Så vender vi tilbage med et forslag — uforpligtende, og uden binding hvis I siger ja.
