1. Forside
    2. Om Frokostfirmaet
    3. Sådan vælger vi køkkener

    Sådan udvælger vi vores køkkener

    Vi laver ikke maden selv. Det betyder, at vores vigtigste opgave er at vælge de rigtige køkkener — og at gøre noget ved det, når et køkken ikke leverer. Her er hvordan det foregår.

    Hvad vi kigger på

    • Fødevaresikkerhed: kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen og et fungerende egenkontrolprogram
    • Leveringsevne: kan køkkenet ramme et fast tidspunkt hver dag, også i spidsbelastning?
    • Kapacitet: hvor mange kuverter kan de klare — og hvor få vil de levere til?
    • Kostformer: kan de håndtere vegetar, vegansk, allergier og religiøse hensyn?
    • Variation: hvor ofte gentager menuen sig hen over en måned?
    • Økonomi: er prisen holdbar for køkkenet, eller er den sat for at vinde en aftale?

    Hvorfor det sidste punkt betyder noget

    Et køkken der har sat prisen for lavt, skærer et sted. Som regel i råvarerne, og altid efter et par måneder — når det er blevet jeres problem.

    Vi foretrækker derfor et køkken der siger en realistisk pris fra starten. Det er også derfor vi ikke altid kan matche det billigste tilbud på markedet, og hvorfor vi siger det ligeud i stedet for at love noget der ikke holder.

    Hvad vi gør når noget ikke fungerer

    Klager går til os, ikke til køkkenet. Det er en af de praktiske forskelle på at gå gennem os frem for at købe direkte — I skal ikke selv føre den svære samtale med en leverandør I skal se igen i morgen.

    • Enkeltstående fejl: vi tager den med køkkenet og vender tilbage til jer
    • Gentagne problemer: vi flytter jer til et andet køkken, uden binding på skiftet
    • Systematiske problemer: køkkenet kommer ikke længere i betragtning til nye kunder

    Vores forventninger til køkkenerne

    Vi har skrevet ned, hvad vi forventer af de køkkener og logistikpartnere vi arbejder med — på arbejdsforhold, fødevaresikkerhed og bæredygtighed.

    Det er ikke markedsføringsmateriale; det er de dokumenter køkkenerne skriver under på.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvor mange køkkener samarbejder I med?
    Over 50 fordelt over hele landet. Antallet ændrer sig løbende, fordi der kommer nye til, og fordi vi stopper samarbejder der ikke fungerer.
    Hvad sker der, hvis vi er utilfredse med maden?
    I kontakter os, ikke køkkenet. Er det en enkeltstående fejl, tager vi den med køkkenet. Gentager det sig, flytter vi jer til et andet køkken — der er ingen binding på selve skiftet.
    Kan vi se køkkenets kontrolrapport?
    Ja. Kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen er offentlige, og vi kan hjælpe med at finde den for det køkken I overvejer.
    Vi driver et køkken — kan vi blive samarbejdskøkken?
    Skriv til os. Vi kigger på kapacitet, leveringsevne, fødevaresikkerhed og hvilket område I dækker.

    Skal vi finde den rigtige løsning til jer?

    Fortæl os hvor mange I er, og hvor I sidder. Så vender vi tilbage med et forslag — uforpligtende, og uden binding hvis I siger ja.

    4x Børsen Gazellevinder

    Anerkendt for vedvarende vækst og innovation

    • Børsen Gazelle 20162016
    • Børsen Gazelle 20172017
    • Børsen Gazelle 20232023
    • Børsen Gazelle 20242024