- Forside
- Skatteregler
- Bruttolønsordning
Bruttolønsordning på frokostordningen
Spørgsmålet dukker op i næsten alle opstartssamtaler: kan medarbejderne betale frokosten før skat i stedet for efter? Det kan man i princippet, men det er en anden konstruktion end almindelig egenbetaling, og den er sjældent besværet værd på et beløb af denne størrelse.
Forskellen på de to modeller
Almindelig egenbetaling (nettotræk)
Medarbejderen betaler af beskattede penge. Betales mindst 15 kr. pr. dag — 20 kr. med drikkevarer — er frokosten skattefri. Det er sådan de fleste ordninger kører.
Bruttolønsordning (lønomlægning)
Medarbejderen går ned i bruttoløn mod at få frokosten som personalegode. Det kræver en reel ændring af ansættelsesaftalen og har flere betingelser at opfylde.
Hvad en lønomlægning kræver
Skattestyrelsen stiller en række betingelser til en aftale om lønomlægning, før den anerkendes. De vigtigste går igen i al vejledning på området:
- Der skal være en reel, fremadrettet ændring af lønnen — ikke en ompostering af det bestående
- Aftalen skal være civilretligt gyldig og fremgå af ansættelsesaftalen
- Lønnedgangen skal løbe over en hel lønaftaleperiode, typisk 12 måneder
- Lønnedgangen må ikke afhænge af det løbende forbrug — den er fast, uanset hvor mange dage medarbejderen spiser med
- Arbejdsgiveren skal være den reelle aftalepart over for leverandøren
Hvorfor de fleste vælger den enkle model
Regnestykket er sjældent så attraktivt som det lyder. Er frokosten allerede skattefri, fordi medarbejderen betaler 15 kr. om dagen, er der ingen skat at spare — den er allerede væk.
Dertil kommer, at den faste lønnedgang ikke følger forbruget. Er man syg, på ferie eller arbejder hjemmefra halvdelen af ugen, betaler man alligevel det samme. Ved almindelig egenbetaling betaler man kun for de dage der bestilles mad.
Det er ikke et argument mod bruttolønsordninger som sådan — de bruges med god grund til fx bredbånd og pendlerkort. Det er et argument for, at frokost sjældent er det rigtige sted at bruge dem.
Spørg revisor om det her
Vi kan ikke rådgive om lønomlægning, og vi vil ikke lade som om vi kan. Overvejer I det alligevel, er det de spørgsmål der plejer at afgøre sagen:
- Er frokosten allerede skattefri med almindelig egenbetaling — og hvad vinder vi så?
- Hvordan håndteres medarbejdere der er væk i længere perioder?
- Hvad betyder lønnedgangen for pension, feriepenge og andre lønafhængige ydelser?
- Hvad skal der stå i ansættelsesaftalen, og hvem skriver tillægget?
- Hvad koster administrationen af ordningen i forhold til det den sparer?
Ofte stillede spørgsmål
- Kan man betale frokostordningen med bruttoløn?
- Ja, gennem en aftale om lønomlægning. Men det kræver en reel ændring af ansættelsesaftalen, en fast lønnedgang der løber over hele lønaftaleperioden, og at nedgangen ikke afhænger af det løbende forbrug.
- Sparer vi skat ved en bruttolønsordning på frokost?
- Sjældent ret meget. Betaler medarbejderen allerede mindst 15 kr. pr. dag, er frokosten skattefri i forvejen — så der er ingen skat tilbage at spare.
- Hvad hvis en medarbejder er væk i en måned?
- Ved en bruttolønsordning fortsætter lønnedgangen, fordi den er fast og uafhængig af forbruget. Ved almindelig egenbetaling betales kun for de dage der bestilles mad. Det er den praktiske forskel folk oftest bliver overraskede over.
- Påvirker lønnedgangen pension og feriepenge?
- Det afhænger af hvordan aftalen er skruet sammen, og af jeres overenskomst. Det er præcis den slags spørgsmål der skal afklares med revisor eller en arbejdsretlig rådgiver før I beslutter jer.
- Kan Frokostfirmaet sætte det op for os?
- Nej. Vi leverer maden og fakturaen. Aftalen om lønomlægning er mellem jer og jeres medarbejdere, og den bør laves med jeres revisor.
Skal vi finde den rigtige løsning til jer?
Fortæl os hvor mange I er, og hvor I sidder. Så vender vi tilbage med et forslag — uforpligtende, og uden binding hvis I siger ja.
