Home / Nyheder fra Frokostfirmaet / Bæredygtighed og Klimakompensering af Frokostordningen.

Bæredygtighed og Klimakompensering af Frokostordningen.

Bæredygtighed og Klimakompensering af Frokostordningen.

I Frokostfirmaet er vi meget opmærksomme på, at der er negative klimapåvirkninger ved en frokostordning og en kantineløsning. Maden man spiser koster ressourcer og CO2 udledning. Derudover er madspild endnu dyrere, og både transport og emballage har også en påvirkning hvis det bringes udefra. Bæredygtighed og klimakompensering af frokostordningen er derfor det rigtige for Frokostfirmaet. 

I løbet af de sidste 3 år har Frokostfirmaet aktivt arbejdet for at modvirke disse faktorer og foruden vores mobilapp, er vi nu klar med et nyt tiltag som vi ser rigtig meget frem til – nemlig opt-in klimakompensering.

 

Mobil App Til At Mindske Madspild

Et af de største bidrag vi har leveret på Klimafronten, var lancering af en brugervenlig mobilapp for 2 år siden. Ved at vores onlinebestillingssystem, vores køkkener og transportfirmaer, alle blev bundet sammen via en mobilapp, så har medarbejderne hos vores kunder, kunnet afmelde de dage de ikke spiser med.

På denne måde kan vi sikre, at produktionen kan reguleres i køkkenet, således unødig mad ikke smides væk. Der er ikke mange aktører i branchen der kan tilbyde dette, hvilket er en skam, og bidrager til en masse unødigt madspild, og vi kan kun appellere til at resten af branchen følger trop her – ved at skabe mere fokus på problemet.

 

 

EATCO2 Klimakompensering

Vi kan nu løfte sløret for et nyt samarbejde med EATCO2. EATCO2 drives af Thomas Larsen, som er en dedikeret og seriøs ildsjæl indenfor Klimaet.

Fra november 2021 begynder vi med at arbejde på at reducere klimaaftrykket i vores frokostordninger ved at plante træer. I praksis betyder det at alle der har lyst, nu kan nyde en Klimapositiv frokost.

Træerne bliver plantet via vores danske samarbejdspartner EatCO2, som måler klimabelastningen i vores frokostkuverter, hvorefter de modvejer CO2 facit.

EatCO2 arbejder med landmænd i Syd og Mellemamerika, om at plante træer på underudnyttede dele af deres jord, hvilket landmanden bliver betalt for, eftersom træerne begynder at optage CO2 fra atmosfæren. Ligesom en ris-bonde får betaling for sin årlige rishøst, bliver landmanden betalt for den mængde CO2 hans træer optager.

Samarbejdet er valideret af verdens ældste CO2 standard. Standarden hedder Plan Vivo, som er med til at sikre at træerne bliver plantet korrekt, og at den relaterede CO2 absorbering sker i overensstemmelse med internationale retningslinjer for CO2 kompensation.

 

KLIMAPOSITIV BY CHOICE

Modellen vil følge en opt-in model, således man som kunde selv frit kan vælge om dette skal gøres for ens egen frokostordning. For et meget lille bidrag, får du mulighed for modveje klimabelastningen i din frokostordning ved at plante træer. Træerne absorberer CO2 fra atmosfæren, som nøje bliver målt og verificeret og derefter tilpasset din frokostordning, hvis du ønsker det.

Vi glæder os meget til at kunne bidrage måltid for måltid via frokostordningen, så vi alle fortsat kan nyde frisklavet og lækker frokost hver dag, med lidt bedre samvittighed.

Frokostfirmaet har naturligvis ingen økonomisk interesse forbundet med projektet.

 

Med Venlig hilsen

Simon Bowall

Direktør i Frokostfirmaet